Emne: Sorg og traumer

En ny hverdag med hjerneskade

Det er svært at forudsige følgerne af en hjerneskade, både for den ramte og de pårørende. Man skal lære sig selv og hinanden at kende på en ny måde, og det tager tid. Bliv klogere på følgerne efter en hjerneskade, og hvordan man kan få hjælp til at genoptræne forbindelser i hjernen og indrette sit liv på nye betingelser.

Hjernen er menneskets mest fantastiske og mest komplekse organ. Hjernen styrer alt, hvad vi gør, siger, føler og fornemmer. En erhvervet hjerneskade kan medføre, at hjernen får svært ved at styre disse ting. At få en hjerneskade kan have mange fysiske, kognitive, kommunikative og sociale konsekvenser. Konsekvenserne efter hjerneskade kan i mange tilfælde bedres, men de fleste oplever følgevirkninger længe efter.

Ikke to hjerneskader er ens

Man kan erhverve sig en hjerneskade på flere måder, fx ved at slå hovedet i en ulykke eller pga. en blødning, en blodprop, iltmangel, en svulst eller en infektion. I Danmark lever over 120.000 mennesker med en hjerneskade. Ikke to af hjerneskaderne er ens. En hjerneskades udtryk afhænger af skadens placering i hjernen, og hvor store områder af hjernen, der er beskadiget. Alder, fysik og livserfaring spiller også en rolle for, hvordan man bliver påvirket af en hjerneskade.

Vi ved en del om, hvordan hjernen fungerer, og hvilke områder i hjernen, der styrer hvilke funktioner. Alligevel er det meget svært at forudsige en hjerneskades karakter og omfang, og hvordan skaden påvirker den enkeltes personlighed, adfærd og intellektuelle færdigheder – og dermed livskvalitet. Samtidig er det også vidt forskelligt, hvordan man oplever følgerne efter en hjerneskade, to mennesker kan opleve og reagere på den samme type skade i hjernen på forskellige måder, og det betyder, at en hjerneskade kan optræde i stort set alle kombinationer.

Hvad sker der typisk, når man får en hjerneskade?

Efter en hjerneskade vil man hurtigt opleve, at nogle ting er blevet sværere, mere uoverskuelige og måske endda umulige, efterhånden som man forsøger at vende tilbage til sit liv før skaden. Men der kan gå lang tid, før både den ramte og de pårørende fornemmer, forstår og eventuelt kan sætte ord på præcis, hvad der er ændret. En hjerneskade vil typisk give vanskeligheder med:

  • Fysik
  • Personlighed
  • Følelser
  • Adfærd
  • Kommunikation og sprog
  • Intellektuelle færdigheder

Man lægger som regel først mærke til fysiske ændringer hos mennesker med hjerneskade. Kroppen er måske delvis lammet, balancen er forringet, og personen har måske fået svært ved at koordinere sine bevægelser. De synlige, fysiske forandringer er lettere at forstå og forholde sig til end de usynlige forandringer i personligheden og følelseslivet. Ofte er det dog netop de usynlige forandringer, som får størst betydning for livet efter hjerneskade.

Når man har en hjerneskade, ligner man måske sig selv, men opleves som et helt andet menneske. Det kan fx være, at en tidligere mild og tilbageholdende person pludselig bliver opfarende, siger upassende ting eller er højtråbende. Det kan også være en tidligere topchef, der pludselig ikke kan huske aftaler, holde styr på dokumenter eller holde sig vågen til en halv dags arbejde.

Der kan også ske det, at skaden på hjernen giver problemer med selvindsigt og erkendelse, sådan at man på grund af sin hjerneskade ikke er i stand til at forstå, at noget har ændret sig og måske endda modsætter sig, at noget skulle være forandret. Det er en svær situation for de pårørende, som tydeligt ser, fornemmer og oplever forandringerne og gerne vil hjælpe, men bliver afvist og måske bebrejdet, at de gør opmærksom på de “mangler”, som den ramte ikke er i stand til eller har svært ved at acceptere og erkende.

Svært at acceptere forandringerne

Det er individuelt, hvordan en hjerneskade forandrer et menneske, men fælles for alle hjerneskaderamte er, at de skal de lære sig selv at kende på en ny måde med hjerneskadens udfordringer og konsekvenser. Det kan være følelsesmæssigt hårdt at erfare den ændrede hverdag efter skaden. Man støder hele tiden på noget, man tidligere tog for givet, men som man ikke længere kan – og bliver konstant mindet om sine vanskeligheder.

Mange oplever også, at deres relationer ændrer sig. Som hjerneskaderamt har man måske ikke længere energi til at deltage i sociale aktiviteter med venner og familie, kan ikke længere boltre sig på legepladsen med sine børn og er måske ikke længere i stand til at føle eller udtrykke følelser i sit parforhold. Alt sammen konsekvenser af, at hjernen har taget skade og ikke fungerer som tidligere.

Det er krævende for både den ramte og de pårørende at erkende og lære at leve med følgerne efter hjerneskaden. Mennesker med hjerneskade og pårørende er kriseramte og har øget risiko for at udvikle stress, angst og depression. Det er derfor vigtigt at få professionel hjælp i tiden efter skaden, både til at arbejde med at forbedre de forringede funktioner og til at genfinde livskvaliteten og opbygge en forståelse for, hvordan skaden påvirker hverdagen.

Vigtigt at behandle skaden hurtigt

Hjernen består af milliarder af nerveceller, som er forbundet i komplekse netværk, og hvis samspil er ansvarlige for at bearbejde vores sanseindtryk, kontrollere kroppens funktioner og forme vores bevidste erkendelse og handlinger. Hjernen er med andre ord involveret i hele vores måde at være, tænke og bevæge os på, og man taler om hjernen som nervesystemets hovedcomputer.

For at kunne fungere, er hjernen afhængig af velfungerende tilførsel af ilt og næringsstoffer via hjernens blodkar. Når man får en skade på hjernen, påvirkes tilførslen af blod til forskellige områder i hjernen, hos nogle er der tale om, at blodtilførslen bliver forstyrret, hos andre ophører den, og det kan så at sige bringe hjernens funktion ud af takt. I mange tilfælde kan følgerne efter en hjerneskade mindskes, hvis skaden behandles hurtigt, men en skade på hjernen har store konsekvenser for vores fysiske, kognitive og sociale funktioner, og langt de fleste hjerneskaderamte vil i større eller mindre grad være påvirket af deres skade resten af livet.

Vi kan genoptræne hjerne

En skade på hjernen kan betyde, at man mister grundlæggende færdigheder som fx evnen til at gå, tale, finde vej – eller at foretage sig ting, som andre tager som en selvfølge, fx at skrive en huskeliste og gå i supermarkedet, eller planlægge og gennemføre en hyggelig aften med venner eller familie.

Heldigvis er det muligt at genoptræne og danne nye forbindelser i hjernen. I samarbejde med relevante fagfolk kan man som hjerneskaderamt forbedre og generhverve sine tabte færdigheder, så man igen kan skrive sit navn, huske, hvad man skulle købe ind eller finde vej til supermarkedet. Fokus for genoptræning efter hjerneskade er, at den ramte gøres klar til at leve et liv på nye betingelser og trænes i at blive så selvhjulpen som muligt. Genoptræning kan både være fysisk træning men også træning af kognitive funktioner som fx sprog, hukommelse og evne til at planlægge.

I et forløb med genoptræning har mange hjerneskaderamte også gavn af samtaler med en psykolog. Psykologer kan hjælpe hjerneskaderamte med at få forståelse for skadens indvirkning på livet og bidrage til igen at finde mening med tilværelsen. Nogle psykologer udfører neuropsykologiske undersøgelser af hjerneskaderamte og sammenholdt med scanninger af hjernen og øvrige lægelige undersøgelser kan komme med anbefalinger til, hvordan man bedst muligt kompenserer for sine vanskeligheder og indretter sit familie- og arbejdsliv på nye betingelser.

Der er hjælp at hente

Det kan være svært at vide, hvordan man skal forholde sig, når man selv eller ens nærmeste har fået en hjerneskade. Derfor er det vigtigt at række hånden ud for at få svar på de mange spørgsmål og hjælp til at komme videre.

Et godt sted at starte er at henvende sig til sin kommunes hjerneskadekoordinator. Hjerneskadekoordinatoren kan hjælpe med at finde vej i systemet, besvare spørgsmål og guide videre. Mange har også gavn af at henvende sig i foreninger for hjerneskaderamte, fx Hjerneskadeforeningen eller Hjernesagen.

Det er individuelt, hvordan en hjerneskade påvirker vores funktioner og livskvalitet, og der kan være stor forskel på, hvilken type hjælp, man har brug for. Men en eller anden form for hjælp har langt de fleste brug for. En hjerneskade indebærer, udover funktionsnedsættelser og fysiske følgevirkninger, også en ændret familiesituation, måske en kritisk økonomi og mange bekymringer for fremtiden.


Hvad du kan være opmærksom på, hvis du har fået en skade på hjernen:

  • Vær tålmodig

Genoptræning efter hjerneskade tager tid og kræver hårdt arbejde

  • Vær forberedt 

Indstil dig på, at en hjerneskaden betyder ændringer af hverdagen

  • Nedsæt kravene til dig selv

Du kan ikke gøre tingene i samme tempo og på samme niveau som før skaden

  • Negative tanker er normale 

Det er okay at have negative tanker i forløbet efter hjerneskade. Faktisk er det helt normalt

  • Vær åben

Fortæl andre, hvordan du har det og opsøg nogen i samme situation som dig. Det kan være befriende at opleve, at man ikke er alene

  • Find dine grænser

Mærk efter, hvor meget du kan holde til og husk at sig fra. Alting er mere energikrævende efter hjerneskade, og du kan ikke det samme som før

  • Søg hjælp

Det er vigtigt at få indsigt i sin skade. Hvis man forstår, hvordan skaden har påvirket en, kan man lettere acceptere og indrette sig efter det

  • Hav omsorg for dig selv

Husk på, at det ikke er din skyld, at du har ændret dig. Det er din hjerne, som har taget skade

  • Giv ikke op

Selvom det tager tid, er det muligt at leve et godt og værdigt liv med en hjerneskade

 

  • Var artiklen nyttig for dig?
  • Ja   Nej
Hjerneskade Pårørende Sorg og traumer