Emne: Arbejdsliv

Er du på arbejde, når du holder fri?

For mange er arbejdslivet ikke længere afgrænset fra kl. 8 til 16, men flyder hen over døgnet, fordi det er blevet nemt at arbejde hele tiden. Men det kræver stor selvdisciplin at have et fleksibelt arbejdsliv, og det kan gå ud over både helbred, søvn og forhold til familie og venner, hvis du ikke tager et aktivt valg om at holde fri, når du har fri.

Arbejder du videre, når børnene er lagt i seng? Tager du fra arbejde, velvidende, at du lige kan gøre dagens opgaver færdige efter aftensmad? Ender du med at ligge i sengen og tjekke mails, inden du skal sove? For mange mennesker kan man i dag tale om et flydende eller et grænseløst arbejdsliv, hvor grænserne for hvornår man holder fri, og hvornår man er på arbejde ofte er flydende.

Mange har i dag mulighed for at arbejde fra andre steder end bag skrivebordet på kontoret. Det er særligt teknologiske hjælpemidler såsom mail på telefonen og fjernadgang til systemer på computeren, der gør det muligt. De fleksible muligheder for at tilpasse vores arbejdsliv til både arbejdsopgavernes krav og familielivet uden for arbejdet er på flere måder til stor hjælp og glæde for os. Det kan blandt andet give os en følelse af frihed, når vi har en god balance mellem arbejde og fritid og bruger mulighederne for et fleksibelt arbejdsliv på en gavnlig og effektiv måde.

Det giver måske mulighed for at hente sine børn lidt tidligere for til gengæld at færdiggøre arbejdsopgaverne om aftenen. Måske giver det mulighed for at arbejde flere timer i en periode og afspadsere i andre, hvor man har brug for mere fritid. Og i forbindelse med nogle typer opgaver kan det være nødvendigt at kunne arbejde på flere tidspunkter af døgnet.

Når det flydende arbejdsliv bliver en udfordring

Det grænseløse arbejde kan blive en udfordring i det øjeblik, vi arbejder, uden vi er opmærksomme på det. Når vi læser mailen, der lige er tikket ind for derefter at markere den som ulæst, så vi kan se på det mandag morgen. Det er både spild af tid, men det er også med til at afbryde vores pause fra arbejdet og aktivere vores hjerne og lade arbejdet fylde, når vi egentlig bilder os ind, at vi holder fri.

Når vi konstant kan være til rådighed og nemt har mulighed for at arbejde mere, er risikoen for lange arbejdsdage og overarbejde større. Det kan også være sværere mentalt at lægge arbejdet helt fra sig. Det kan være med til at øge risikoen for eksempelvis forringet søvn, mindre fysisk aktivitet, uregelmæssig kost og mindre energi og overskud til familie og venner.

At holde fri, når ”jeg jo liiige hurtigt kan ordne det”

De mange muligheder for at arbejde på forskellige tidspunkter og på forskellige platforme – eksempelvis på vores smartphone, der næsten kan alt – så er det som sagt med til at give os frihed. En frihed til at arbejde, når det passer os. Men det stiller samtidig krav til vores selvdisciplin. Så længe vi har valget om at kunne arbejde lidt mere, vil det kræve noget af os at lukke ned, og det kan være svært for mange. Når arbejdet ikke automatisk stopper, når man træder ud ad døren på sin arbejdsplads, kan det kræve, at vi selv aktivt vælger at holde fri.

I den forbindelse kan man sammenligne selvdisciplin med en muskel. Vi har ikke uanede mængder selvdisciplin, ligesom vores muskler ikke har uanede mængder kræfter. Til gengæld kan selvdisciplin trænes – ligesom vores muskler. Folk med høj selvdisciplin ser ud til at gøre brug af strategier, som kan læres og trænes. Vi kan altså aktivt gøre noget for at hjælpe os selv til at holde fast i de ting, vi gerne vil. Samtidig kan det dog være en god idé at starte med små skridt, så du ikke ”opbruger” din selvdisciplin. Hvis du eksempelvis er vant til at tjekke din mail tre gange i løbet af aftenen, så skal det næste skridt måske ikke være helt at lade være, men at starte med at begrænse det til en gang.

Hvile er vigtigt

Det ser på mange måder ud til, at vi er gode til at håndtere det flydende arbejdsliv. Når det dog nogle gange bliver for meget, så kan det være på grund af manglende hvile. Når vi lige pludselig er på arbejde hele tiden. Hvile er ikke kun i form af søvn, men også i form af pauser, hvor vi ikke tænker på arbejde. Hvor meget hvile, vi har brug for, er individuelt, men det kan være en god idé, at vi sætter nogle grænser for os selv i forhold til, hvornår vi vælger at holde fri. Når vi arbejder lige indtil vi skal i seng, eller når vi egentlig havde planlagt at holde fri, så sætter vi os selv i en situation, hvor vi skal forholde os til noget aktivt. Hvad mener jeg om dette emne? Hvad vil jeg svare på denne mail? Hvad skal jeg huske at sige til min kollega på mandag? Det kan gøre det svært for os at få den hvile og pause fra arbejdet, som vi kan have behov for. Derudover kan det påvirke kvaliteten og mængden af vores søvn, fordi hjernen arbejder videre.


Hvad kan du gøre for at sætte grænser i det grænseløse arbejde?

  • Hjælp din selvdisciplin på vej

Lav klare aftaler med dig selv om, hvornår du vil arbejde og sæt sluttidspunkt på.

For de flestes vedkommende er man aldrig ”helt færdig” med sine opgaver, der er altid mere, der kan laves. Det er derfor vigtigt at sætte en begrænsning på. Eksempelvis: Jeg ser på denne opgave fra kl. 20-21.

  • Undlad at tjekke mails m.m. i sengen.

Når du arbejder helt til sengetid eller tjekker mails, lige inden du skal sove, så arbejder hjernen ofte videre, hvilket påvirker din søvn. Overvej at købe et vækkeur, så du ikke skal have telefonen til at ligge ved sengen som en fristelse.

  • Slå mailen fra, når du holder fri

Siger din telefon en lyd, hver gang du modtager en mail? Slå mails helt fra på din telefon, når du vælger at holde fri. Alternativt slå som minimum notifikationslyde fra, så telefonen ikke siger en lyd hver gang. Hvis du ikke kan lade helt være med at tjekke din mail, så sæt en begrænsning på (fx 1 gang om aftenen).

  • Tænk hvile ind i din kalender

Vi overvurderer, hvor meget tid vi har i fremtiden og booker derfor nogle gange for meget ind frem i tiden. ”Der er min kalender fri, der har jeg jo masser af tid”. Vi glemmer, at de opgaver, vi har nu, i vid udstrækning følger med eller bliver afløst af andre, hvorfor der ikke kommer mere tid til rådighed.

  • Stop op, når du skal til at tjekke din telefon eller computer

Overvej: Er det nødvendigt lige nu? Har jeg tænkt mig at gøre noget ved det nu og her? Hvis ikke, så kunne du formentlig lige så godt lade være.

  • Spørg dig selv: Skal jeg være tilgængelig 24/7?

Eller er det noget, du synes, du gerne vil være? Har du en forestilling om at, det forventes af dig, eller er det en reel forventning? Er der nogle tidspunkter, hvor du kommer til at gøre dig selv tilgængelig, selvom det ikke er nødvendigt?

  • Afklar forventninger med din leder og evt. dine kollegaer

Hvad forventes der af dig? Hvilke ønsker har du hertil? Hvad forventer du og dine kollegaer af hinanden?

  • Sender du selv mails eller beskeder til dine kollegaer uden for arbejdstid?

Vær opmærksom på at du selv bidrager til en kultur, hvor man kontakter hinanden uden for arbejdstid. Benyt evt. funktionen ”Udskyd levering”. Selvom du vælger at arbejde kl. 21 en aften, så kan mailen måske godt vente med at blive sendt til kl. 8.00 næste morgen. På den måde sender du ikke et signal om, at du forventer, at andre er til rådighed.

 

  • Var artiklen nyttig for dig?
  • Ja   Nej
Arbejdsliv Stress