Emne: Depression

Hvad er depression?

Vi kan alle have svære perioder med dårligt humør. En depression er anderledes. Man er ramt af en gennemgribende nedtrykthed, manglende interesse eller energi. Fælles for mennesker med en depression er, at de ikke bare kan tage sig sammen og være glade eller tænke anderledes.

Illustration: Getty Images

Depression er en såkaldt affektiv lidelse, der findes i forskellige former og sværhedsgrader – fra den svære depression med psykotiske symptomer, over bipolare tilstande og fødselsdepressioner til tilbagevendende vinterdepressioner. Tilstanden står på i mere end et par uger og varer typisk et halvt til et helt år.

Vi kan alle have kortere eller længere perioder med dårligt humør og tristhed. En depression er anderledes. Man er ramt af en gennemgribende nedtrykthed, manglende interesse eller energi og øget træthed. Det er en lidelsesfuld tilstand, ofte fuld af selvbebrejdelser, nedsat selvværdsfølelse og manglende livslyst. Tilstanden står på i mere end et par uger og varer typisk et halvt til et helt år.

En depression er en alvorlig tilstand, og det er vigtigt at reagere og søge behandling, hvis man oplever symptomer på depression. Både samtaleterapi og i sværere tilfælde medicinsk behandling har vist gode resultater i forhold til depression.

Hvordan opleves en depression?

Når man har en depression, er man meget ked af det uden nødvendigvis at kunne pege på en årsag. Det kan føles som noget, der kommer inde fra – en slags tomhed eller tungsind, som har stået på over noget tid, og som man ikke kan sætte en finger på, hvornår begyndte.

Tankerne er negative og pessimistiske og man kan have svært ved at koncentrere sig og huske. Man kan have svært ved at tage sig sammen, kan ikke komme op om morgenen og dagligdags gøremål føles uoverskuelige. Man er ikke længere interesseret i de ting, man normalt holder af at gøre. Man taler hårdt til sig selv, siger at man bare skal tænke det anderledes, tage sig sammen og hanke op i sig selv. Det hjælper bare ikke. Det kan føles som om, livet har mistet mening. At man ikke længere har noget at tilbyde andre. I perioder tænker man måske, at det var bedre for alle, hvis man ikke var her mere.

Tre grader af depression

De depressive tilstande inddeles typisk i tre hovedgrupper: depressiv enkeltepisode, tilbagevendende (periodisk) depression og vedvarende (kronisk) affektiv tilstand.

Sværhedsgraden ved depressiv enkeltperiode og tilbagevendende (periodisk) depression inddeles i henholdsvis let, moderat og svær depression (med eller uden psykotiske symptomer) afhængig af symptomerne.

Let

Når man har depression af let grad, kan man stort set fungere i hverdagen, selv om man har det dårligt. Man oplever kun enkelte symptomer. Let depression kan ofte behandles gennem samtaleterapi uden medicin. Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke medicinsk behandling af lette depressioner.

Moderat

Når man har depression af moderat grad, har man typisk ikke lyst til at foretage sig noget og har svært ved at fungere i hverdagen. Man har flere symptomer. Mange vil have forstyrrelser i søvnmønsteret og fx ofte vågne meget tidligt og føle sig mere træt end normalt. Lette og moderate depressioner er mere udbredte end svære depressioner

Svær

Når man har depression af svær grad, kan man ikke få hverdagen til at fungere, hverken hjemme eller på jobbet. Man oplever de fleste af de velkendte symptomer på depression.

Tegn på depression

Vi kan allesammen være trætte eller selvbebrejdende i større eller mindre grad. Fælles for mennesker med en depression er, at de ikke bare kan tage sig sammen og være glade eller tænke anderledes. Det er ikke muligt uden hjælp.

Selvom man oplever nogle af symptomerne, er det ikke sikkert, at man har en depression. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det kræver specialisterfaring at vurdere, om der er tale om en depression og stille en diagnose. Det er omfanget og sværhedsgraden af  symptomerne, der afgør, om der er tale om en depression.

Det vil typisk være en læge, psykiater eller specialuddannet psykolog, der stiller diagnosen og hjælper med at vurdere, hvad der er på spil, og hvilken hjælp man har brug for.

Følgende symptomer beskriver kriterierne for en depression, der kræver behandling:

  • Man er trist og ked af det

Tilsyneladende uden nogen egentlig grund

  • Man mangler lyst og interesse for de ting, man plejer at interessere sig for

Familie, arbejde, fritidsinteresser, sex synes alt sammen ligegyldigt

  • Man er rastløs 

Indre uro og angst gør, at man ikke kan finde hvile

  • Man er træt og mangler energi 

Man har svært ved at glæde sig og smiler og ler mindre. Man er ked af det og “tappet” for energi og overskud.

For at få stillet diagnosen depression, skal man have mindst to af disse symptomer samt to af de følgende, hver dag i mindst 14 dage:

  • Man mister selvtillid

Selvtillid og selvfølelse er næsten altid nedsat, selv ved lette depressioner. Det kommer fx til udtryk ved, at man ikke føler, at man er god nok. Eller at man bliver usikker på sig selv på områder, hvor man før følte sig sikker. Man føler, at man ikke kan de ting, man plejer at kunne.

  • Man bebrejder sig selv

Man kalder sig selv en dårlig kæreste, mor eller kollega, fordi man er ked af det. Eller man føler skyld over ikke at kunne overskue det, man normalt kan.

  • Man tænker på død eller selvmord

For de fleste er tanker om død og selvmord tabu og skræmmende at tale om. Der er tale om almindelige symptomer ved en depression, og det hjælper for mange at sætte ord på.

  • Man kan ikke koncentrere sig

Depression går ud over evnen til at koncentrere sig, planlægge og organisere. Vores tænkning kan blive påvirket, så det føles som om, man “tænker” i vat eller under jorden.

  • Kroppen føles tung eller urolig

Man kan blive fysisk hæmmet og føle sig tung og livløs i kroppen. Andre oplever det modsatte, de bliver agiterede (hover), opfarende og urolige. Måske vipper man konstant med benet eller er rastløs.

  • Man har svært ved at sove

Det er meget almindeligt at have svært ved at sove, når man har en depression. Man kan have svært ved at falde i søvn eller vågner ofte i løbet af natten eller tidligt om morgenen. Typisk føler man sig ikke udhvilet, når man vågner. Det er som regel værst om morgenen.

  • Man taber sig eller tager på

Mange mister appetitten og taber sig, når de er depressive. Andre oplever øget appetit og spiser mere og får især lyst til sukker.

Forskel på mænd og kvinder

Depression har ikke noget køn. Både mænd og kvinder kan få en depression. Men der kan være forskel på, hvordan vi reagerer på en depression, om vi søger hjælp – eller om andre ser, at vi har brug for hjælp. Kun halvdelen af de mænd, der har en depression, er i behandling for det.

De særlige symptomer, man hyppigere (men ikke kun) ser hos mænd, er bl.a. reaktioner i form af aggression, vredesudbrud, risikoadfærd og socialt grænseoverskridende adfærd og misbrug, specielt af alkohol. Det er udadreagerende adfærdsreaktioner.

Årsager – hvorfor rammes nogle af depression? 

Vi kender endnu ikke den fulde forklaring på, hvorfor nogle mennesker rammes af depression(er). Meget tyder på, at der er tale om et komplekst samspil mellem vores medfødte biologi og genetik, vores tidligere oplevelser og opvækst og belastende begivenheder i nutiden. Depressioner er altså ikke et tegn på personlig svaghed eller noget, man selv er skyld i.

Personlige oplevelser eller traumatiske livsbegivenheder kan udløse en depression, fx dødsfald i familien, skilsmisse eller arbejdsløshed. Man taler om disponeringer for depression. Det vil sige faktorer, der øger risikoen for at udvikle en depression, fx kan en utryg barndom gøre os mere sårbare over for depression senere i livet. Mennesker med depression i familien har også en større risiko for at udvikle depression, ligesom andre psykiske lidelser kan forstærke eller føre til depression.

Behandling

Der findes flere effektive behandlinger for depression. De fleste, som har en depression, får det bedre af samtaleterapi hos en psykolog, behandling med antidepressiv medicin eller en kombination af begge dele. Sundhedsstyrelsen anbefaler psykologisk behandling til alle med depression, og ved let til moderat depression kan det i mange tilfælde være tilstrækkeligt.

I sværere tilfælde kan man kombinere psykoterapi med medicin, men forskningen er uklar i forhold til, om det giver en bedre effekt end ved terapi alene. Det er individuelt, hvilken type terapi, man har gavn af.


Gode råd til pårørende:

Brug dit netværk

Som pårørende kan det være svært at se en, man er tæt på, have det psykisk svært. En depression er sjældent kun en belastning for den, der er ramt, men påvirker også de nærmeste. Man kan ligefrem selv blive nedtrykt af at se en, man holder af, have det skidt. Nogle gange kan man som pårørende have brug for nogen at snakke med. Måske har man nogen i sit eget netværk, man kan tale med. Ellers kan man tale med sin læge og eventuelt få en henvisning til en psykolog.
Det kan være en stor hjælp for den, der har en depression, at vide, at ens nærmeste har lagt mærke til, at man ikke har det godt. Sympati og forståelse har en afgiftende virkning og kan i sig selv være med til at gøre det lettere.

Giv støtte

Det kan også være hjælpsomt, at man som pårørende siger højt, at man gerne vil være en støtte i den svære tid. Man kan fx spørge til, om man kan hjælpe til med det praktiske som fx rengøring, indkøb eller madlavning. Ofte er det dog sådan, at man, når man er i krise, kan have svært ved at overskue, hvad man har brug for. Hvis det er tilfældet, kan det være en hjælp, at man som pårørende, ud fra ens bedste gæt, giver en hånd med, der, hvor man tror, at der er brug for det. Man kan fx tage mad med til fryseren, eller gøre rent når man er på besøg.

Husk på – man gør det, så godt man kan

Som pårørende er det en hjælp, hvis man forsøger at bevare håbet og optimismen. Selvom det kan være hårdt at være vidne til tungsind og håbløshed.
Det kan også være hjælpsomt, at man, på kærlig måde, korrigerer den ramte i den kontinuerlige selvkritik og selvbebrejdelserne. At man holder fast i alt det, som han eller hun kan. Det kan være godt at minde sig selv om, at man ikke er skyld i, at ens nærmeste er blevet ramt af en depression. At man som pårørende gør, hvad man kan for at støtte så godt som muligt – og at ens støtte er uvurderlig.

  • Var artiklen nyttig for dig?
  • Ja   Nej
Depression