Emne: Depression

Hvad er fødselsdepression?

Det kan være tabubelagt at tale åbent om, at man har det svært som ny mor eller far, og det kan gøre det svært at bede om hjælp. Det er vigtigt at søge hjælp, og der er god støtte at få, hvis man er ramt af fødselsdepression.

Du har fået et barn, og du burde være opfyldt af den største lykke. Men lykken lader vente på sig. Du synes ikke, barnet dufter dejligt eller er verdens dejligste. Måske har du ikke lyst til at røre ved dit barn eller mærke det tæt ind til kroppen. Eller måske kan du ikke lægge barnet fra dig, men sidder passivt med det hele tiden. Ind i mellem bliver du ligefrem i tvivl, om det virkelig er dit barn.

Du har svært ved at holde ud, når dit barn græder. Måske græder du selv eller er bange for at komme til at gøre barnet fortræd. Måske tænker du nogle gange, at du ville ønske, at du ikke havde fået det. At du er en dårlig mor eller far.

Fædre kan også få en fødselsdepression

Vi har i de senere år fået et større indblik i mænds reaktioner i forbindelse med at blive fædre. Tidligere troede man, at en fødselsdepression var en psykisk reaktion på det fysiske pres, det er forbundet med graviditet og fødsel. I dag ved vi, at en fødselsdepression i højere grad er en reaktion på den eksistentielle omvæltning, der ligger i at blive forældre. I den typiske familie gælder den omvæltning for både mænd og kvinder.

Forskellige reaktioner

Man kan opleve forskellige reaktioner i forbindelse med en fødsel. Typisk skelner man mellem tudeturen (også kaldet baby blues), efterfødselsreaktioner og en fødselsdepression.

Tudeturen

Nogle dage efter fødslen oplever de fleste nye mødre at have let til tårer og en større grad af følelsesmæssig sprødhed end normalt. Det er en helt almindelige reaktion på en fødsel og mødet med barnet. Det går typisk over efter et par dage eller en uges tid.

Efterfødselsreaktion

En typisk efterfødselsreaktion kan være stress (med både fysiske og psykiske symptomer). Nogle oplever angst af forskellig karakter, eller har traume-reaktioner efter en hård fødsel. Andre har reaktioner som fx forsinkende følelser efter en svær graviditet, tidligere aborter eller lignende.

Fødselsdepression

En fødselsdepression er en depression udløst i forbindelse med graviditet, fødsel eller de første måneder med et spædbarn. Symptomerne kan være lette, moderate eller svære. Der kan være store individuelle forskelle på, hvordan en fødselsdepression opleves, men fælles er, at symptomerne ligner en depression og knytter sig til forældreskabet.

Hvordan opleves en fødselsdepression?

Symptomerne på en fødselsdepression ligner symptomerne på en almindelig depression, men er præget af den særlige omstændighed, at man lige er blevet forældre. Man har oplevet en graviditet, fødsel og at skulle forholde sig til et lille spædbarn.

En fødselsdepression varer typisk et halvt til et helt år. De fleste udvikler depressionen gradvist. For nogle begynder den allerede under graviditeten. For andre i ugerne eller månederne efter fødslen. De fleste med en fødselsdepression formår trods den store indre belastning at tage sig af barnet alligevel. Nogle få bliver så belastet, at de gør skade på sig selv eller barnet.

Det er almindeligt at blive bekymret for, om man har en fødselsdepression, hvis man er uforståeligt trist, træt eller har let til gråd. Selvom du genkender nogle af symptomerne, er det ikke sikkert, at du har en fødselsdepression. De fleste oplever, at det er fyldt med blandende følelser og tvivl at blive forælder, ligesom det er almindeligt at være ramt af træthed, ubeslutsomhed eller manglende lyst til intimitet med ens partner.

Hvis du selv er bekymret for dine tanker, reaktioner og din adfærd, skal du søge hjælp.

Symptomer på en fødselsdepression

Fødselsdepression er ikke en egentlig diagnose, men vurderes ud fra de samme symptomer som depression. Fødselsdepression påvirker både tanker, følelser, kropslige fornemmelser og adfærd:

Tanker

  • Man har negative tanker om sig selv, sine evner som forælder eller om barnet
  • Man har fantasier om ulykker, der kan ramme barnet og sig selv
  • Man er bange for at skade sig selv eller barnet eller er overdrevent optaget af barnets trivsel
  • Man har tankemylder, og det kan føles som om, man er ved at blive vanvittig
  • Man er glemsom og har svært ved at koncentere sig om selv de mindste ting i hverdagen

Følelser

  • Man føler sig ligeglad og tom og er ked af det det meste af tiden
  • Man er overdrevent nervøs og ængstelig
  • Man føler skyld og skam over sine egne reaktioner
  • Man føler vrede mod sig selv, sin partner eller barnet
  • Man er jaloux på sin partners eller families gode kontakt med barnet og skuffet over sig selv

Fysisk 

  • Man er urolig og anspændt i kroppen
  • Man taber sig eller trøstespiser
  • Man har svært ved at have sit barn tæt på sig og er følsom over for lyde, især barnets gråd
  • Man har hovedpine, kvalme, ondt i maven og føler sig svimmel – nogle har hjertebanken, svedeture og trykken for brystet
  • Man har ikke lyst til sex eller fysisk kontakt med sin partner

Adfærd

  • Man er hektisk og rastløs og gør fx rent hele tiden
  • Man er apatisk og sidder i timevis og stirrer ud i luften
  • Man trækker sig fra andre, lukker sig inde i sig selv eller går fra hjemmet
  • Man får pludselige grådanfald eller vredesudbrud
  • Man vil enten have barnet helt tæt på sig eller forsøger at undgå fysisk kontakt

Årsager: Hvorfor får man en fødselsdepression?

Der kan være flere grunde til, at man rammes af en fødselsdepression. Ofte er det et komplekst samspil mellem vores arv, miljø, krop og psyke og den belastning, der er forbundet med at blive forældre.

Behandling: ramt af en fødselsdepression 

Det kan være tabubelagt at tale åbent om, at man har det svært som ny mor eller far. Sundhedsplejersker og praktiserende læger er blevet mere opmærksomme på at spørge til, hvordan man har det i forbindelse med at blive forælder, men det er vigtigt også selv at sige til. Tag fat i din partner, dine forældre eller en god ven og fortæl, hvordan du har det.

Hvis du har en fødselsdepression, kan din læge eller sundhedsplejerske hjælpe dig i gang med den nødvendige behandling. Meget tyder på, at jo før man kommer i gang, jo nemmere er det at få depressionen under kontrol.

De fleste fødselsdepressioner behandles med samtaleterapi og i svære tilfælde også antidepressiv medicin. I særligt svære tilfælde kan det være nødvendigt at blive indlagt. Behandlingen varer typisk et halvt til et helt år. Den fokuserer på at hjælpe dig ud af depressionen og at styrke kontakten mellem mor/far og barn.

For mange kan det hjælpe at sænke forventningerne til sig selv og sørge for at hvile sig, når barnet sover. Det er en god ide at få hjælp til det praktiske: find nogen, der kan hjælpe med at gøre rent og lave mad. Mind dig selv om, at du ikke behøver at nå det hele.

Enkle råd ved let til moderat depression

  • Få søvn og hvile

Prøv at få sovet ordentligt, også selv om det er svært med et spædbarn i huset. Sørg for at hvile dig, når dit barn sover. Drop ambitionerne om at nå en masse. Hvis du ikke kan sove, når dit barn sover, så kan du nøjes med at hvile dig. Hjælp din krop med at slappe af. Du kan fx finde apps på telefonen eller videoer på youtube, der kan hjælpe dig.

  • Giv dig selv omsorg

Stil ikke for store krav til dig selv – gør hvad du kan og ikke mere. Du kan med fordel øve dig i at stoppe negative tanker og ikke lade dig blive fanget af dem. Du kan aflede dig selv og høre musik, se fjernsyn eller gå en tur – eller hvad der nu virker for dig. Stil ikke op til flere sociale arrangementer end du magter og vær tålmodig med dig selv.

  • Få støtte fra dine nærmeste

Fortæl din partner, familie eller gode venner, hvordan du har det, og hvad du har brug for. Kommer de med gode råd, så tag dem, du kan bruge og lad de andre være. Øv dig i at bede om hjælp til det praktiske – og at tage imod den. Fortæl kort og enkelt, hvad du har brug for. Du behøver ikke undskylde dine behov.

  • Forholdet til barnet

Nyd det samvær, du kan klare med dit barn. Øv dig i bare at kigge på dit barn uden at lade dig gribe af belastende tanker om, hvad du burde gøre lige nu. Lad faren, moren eller andre tæt på (fx mor/svigermor/søster/en god ven) være med til at passe og give omsorg til barnet.

  • Var artiklen nyttig for dig?
  • Ja   Nej
Depression