Emne: Angst

Hvad er angst?

Angst kan gøre det svært at overkomme studier og arbejde – eller at mødes med andre mennesker. Angst kan behandles både psykologisk og medicinsk, og langt de fleste kan slippe helt af med angsten eller reducere den, så de kan leve med den.

Illustration: Getty Images
Share on FacebookTweet about this on TwitterPrint this page

Vores evne til at mærke angst er en naturlig overlevelsesmekanisme, som har hjulpet os til at overleve gennem årtusinder. Angst sætter kroppen i alarmberedskab, så vi er klar til at kæmpe eller flygte. Det er smart, hvis vi står i en farlig situation. Hvis vi fx er ved at gå ud foran en bil eller bliver angrebet af et farligt dyr.

Der er en glidende overgang mellem normal angst og en angstlidelse. Ved angstlidelser dukker angsten op ud af det blå eller er stærkt overdreven i forhold til situationen – en slags falsk alarm.

En angstlidelse kan gøre det svært at overkomme studier og arbejde – eller at mødes med andre mennesker. Angst kan behandles både psykologisk og medicinsk, og langt de fleste kan slippe helt af med angsten eller reducere den, så de kan leve med den.

Personer med angstlidelser har typisk katastrofetanker, det vil sige stærkt overdrevne tanker om en situations farlighed og ens egen manglende evne til at kunne håndtere situationen.

Symptomer på angst

Angstlidelser findes i forskellige former og sværhedsgrader, fra milde til svært invaliderende symptomer, der går så meget ud over livskvaliteten, at man ikke kan føre et normalt liv.

Angst består af fysiske, følelsesmæssige, tankemæssige og adfærdsmæssige symptomer, som optræder i forskellige former og sværhedsgrader, afhængig af angstlidelse. De forskellige symptomer forstærker gensidigt hinanden og kan føre til en ond cirkel, hvor angsten vokser:

  • Fysisk

Når kroppen går i alarmberedskab, sker der en lang række fysiologiske reaktioner. Kroppen gør klar til kamp eller flugt. Bl.a. sender det sympatiske nervesystem stresshormoner ud i kroppen for at tilføre ekstra energi og udholdenhed. Vejrtrækningen og hjerterytmen øges for at føre en masse ilt ud til musklerne.

Man kan fx opleve, at man sveder, hjertet banker hårdt og munden bliver tør. Musklerne bliver spændte, og man bliver svimmel og får åndenød. Man kan også få trykken for brystet, kvalme og uro i maven. 

  • Følelser

Det er individuelt, hvordan man oplever følelsen af angst. Man kan blive bekymret, usikker, panisk og føle skam og skyld. 

  • Tanker

Når man lider af angst, har man typisk katastrofetanker, det vil sige stærkt overdrevne tanker om en situations farlighed og ens egen manglende evne til at kunne håndtere situationen. Tankerne kredser om farlige situationer, som man føler sig ude af stand til at håndtere. Måske er man overbevist om, at man dør af et hjerteanfald, eller man er sikker på, at alle vil grine, hvis man begår selv den mindste fejl.

  • Adfærd

Angstramte udvikler ofte to former for adfærd – undgåelsesadfærd og sikkerhedsadfærd. De fleste angstramte prøver at undgå det, der udløser deres angst. Det kan være bestemte genstande, personer, steder eller situationer.

Mange udvikler også sikkerhedsadfærd. Det kan være noget bestemt, man gør eller har med sig, i frygtede situationer for at føle sig tryg og forhindre, at det frygtede sker. Måske forsøger man at være sammen med mennesker, som bekræfter eller beroliger én. Eller man medbringer en pose til at trække vejret i – eller overvåger sine kropslige reaktioner, fx pulsen.

Problemet med både undgåelsesadfærd og sikkerhedsadfærd er, at selvom det hjælper til at holde angsten væk på kort sigt, så er det med til at vedligeholde angsten på længere sigt.

Årsager: Hvorfor får vi angst?

Der findes ikke nogen entydig årsag til, at nogle af os udvikler en angstlidelse. Vi er alle født med en overlevelsesmekanisme, der sætter kroppen i alarmberedskab, når der er fare på færde. Meget tyder på, at denne refleks udløses nemmere hos nogle end andre.

Man kan tale om, at forskellige faktorer spiller ind og kan være med til at udløse og udvikle angst, fx arvelige forhold, medfødt temperament, opvækst og hjernens signalstoffer. 

Anlæg for angst er arveligt

Arvelige forhold spiller en vis rolle for, om vi har høj sandsynlighed for at udvikle en angstlidelse. Man arver ikke selve lidelsen, men anlægget for at udvikle den.

Angst og depression er beslægtede lidelser både genetisk og biologisk, og blandt familiemedlemmer til angstramte er forekomsten af angst og depression større. Også hjernens signalstoffer, de såkaldte neurotransmittere, som overfører information mellem hjernecellerne, spiller en rolle.

Nervøst temperament

Temperament spiller også ind. Mennesker med et nervøst temperament har større risiko for at udvikle en angstlidelse. Mange børn, der udvikler en angstlidelse, er forsigtige af natur og følsomme over for forandringer. Det er dog langt fra alle med et nervøst temperament, der udvikler en angstlidelse, og langtfra alle med en angstlidelse har et nervøst temperament.

Utrygge rammer øger risikoen for angst

Det betyder også noget, om man vokser op i trygge rammer og ikke oplever for meget stress og belastning. I nogle tilfælde er det en specifik hændelse, som udløser angstlidelsen. I andre tilfælde kommer angsten tilsyneladende ud af det blå.

Behandling med terapi

Angst kan behandles både psykologisk og medicinsk. Langt de fleste kan slippe helt af med angsten eller reducere den, så de kan leve med den. Vi er forskellige, og den mest effektive behandling kan for nogle være at udforske årsagerne til angsten, fx traumer eller belastende familiemønstre. 

Kognitiv adfærdsterapi er den mest dokumenterede form for psykologisk behandling af angstlidelser. Det er en form for psykoterapi, som tager udgangspunkt i personens aktuelle vanskeligheder, og som fokuserer på at udfordre de tanke- og adfærdsmønstre, der forstærker og vedligeholder angsten. Kognitiv adfærdsterapi er kendetegnet ved at være forholdsvis kortvarig (5-15 sessioner). Ved svære angstlidelser kan der være behov for længere forløb.

I eget tempo

Mange angstramte vil på den ene side gerne have hjælp til at slippe af med angsten. På den anden side kan det være svært at slippe den adfærd, som umiddelbart giver en følelse af tryghed, men som samtidig holder angsten ved lige. Det er derfor vigtigt at vide, at man aldrig bliver tvunget til noget i den terapeutiske behandling, og metoderne anvendes i det tempo, man er klar til dem.

Anti-depressiv medicin mod angst

Angst kan også behandles med antidepressiv medicin i form af SSRI-præparater. SSRI er en forkortelse for Selective Serotonin Reuptake Inhibitor, og medicinen virker på nogle af de kemiske processer, der sker i hjernen i forbindelse med en angstlidelse. Stofferne blev oprindeligt udviklet til behandling af depression, men har også vist sig at være virksomme mod angst.  

Generelt anbefales psykologisk terapi som førstevalg til behandling af angstlidelser, både hos voksne og hos børn og unge, da der kan være bivirkninger forbundet med medicinsk behandling, og da effekten af psykoterapi er mere langvarig end medicin.


Forskellige former for angst

Agorafobi

  • er en tilstand med fobisk angst for menneskemængder. Man er bange for at færdes alene eller uden for hjemmet, ofte på grund af angst for at være i situationer, hvor det er vanskeligt at undslippe eller få hjælp i tilfælde af et panikanfald.

Akut belastningsreaktion

  • er en forbigående tilstand, der kan udvikles umiddelbart efter, at man har været udsat for eller været vidne til livstruende eller på andre måder meget traumatiske hændelser, såsom krigshandlinger, overfald, alvorlige ulykker og naturkatastrofer.

Body Dysmorphic Disorder (BDD, også kaldet dysmorfofobi)

  • er en lidelse, karakteriseret af en ekstrem optagethed af en indbildt defekt ved udseendet eller en meget lille fysisk unormalitet, som andre næppe bemærker.

Enkelfobi

  • er fobier begrænset til helt specifikke situationer, fx angst for bestemte dyr, højder, mørke, flyvning, lukkede rum og så videre.

Generaliseret angst

  • er kendetegnet ved en vedvarende ængstelighed eller nervøsitet og en udtalt tendens til at bekymre sig/ruminere unødigt og overdrevent om hverdagens begivenheder og problemer.

Hypokondertilstand (også kaldet sygdomsangst)

  • er en funktionel lidelse, hvor man er plaget af angst for, at man har eller vil få en alvorlig sygdom.

Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

  • er en lidelse, kendetegnet ved tilbagevendende tvangstanker og/eller tvangshandlinger.

Panikangst

  • er kendetegnet ved tilbagevendende voldsomme angstanfald, som kommer pludseligt og uden varsel, ofte med mange og voldsomme fysiske angstsymptomer.

Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD)

  • er en længerevarende belastningsreaktion. Den kan udvikle sig, når man har været udsat for eller været vidne til livstruende eller på andre måder meget traumatiske hændelser, fx krigshandlinger, overfald, alvorlige ulykker og naturkatastrofer.

Selektiv mutisme (også kaldet elektiv mutisme)

  • er en lidelse, hvor et barn med normale talefærdigheder undlader at tale i visse relativt veldefinerede situationer.

Socialfobi

  • er kendetegnet ved en voldsom angst i sociale situationer, som regel på grund af overdrevne bekymringer om, hvad andre tænker, eller angst for at komme til at opføre sig pinligt eller blive kritiseret.

Separationsangst

  • er kendetegnet ved, at et barn er angst for at være adskilt fra sine forældre eller andre primære omsorgspersoner. Ved separationsangst fortsætter angsten ud over den periode i cirka 1/2 – 2 års-alderen, hvor de fleste børn oplever frygt for adskillelse.

Somatiseringstilstand (også kaldet bodily distress syndrome)

  • er en funktionel lidelse, hvor personen er plaget af fysiske symptomer, men hvor der ved grundig lægefaglig udredning ikke kan findes en fysisk forklaring på symptomerne.

Tilpasningsreaktion

  • er en tilstand, der kan udvikles efter en stor livsforandring eller belastende begivenhed – hvis man fx bliver skilt, fyret eller mobbet.
  • Var artiklen nyttig for dig?
  • Ja   Nej
Angst OCD