Emne: Selvskade - cutting 6 myter om cutting Mange unge piger og drenge, der skærer i sig selv, skjuler, at de cutter og oplever det som meget skamfuldt. Det passer heller ikke, at det kun er nogle særlige mennesker, der cutter. Signe Hagelskjær LundAutoriseret psykolog 1. Myte: Cutting er et forsøg på at få opmærksomhed Fakta Dette er ikke sandt. De fleste skjuler, at de cutter og oplever det som meget skamfuldt. Cutting bør ses som et tegn på mistrivsel, og man bør som voksen tage ansvar for at hjælpe den unge i trivsel – uanset årsag til selvskade. 2. Myte: Cutting foregår kun i en bestemt social klasse Fakta Det passer ikke, at det kun er nogle særlige mennesker, der cutter. Det kan foregå i alle samfundslag. Risikoen for mistrivsel – og dermed selvskade – er dog større hos belastede og/eller anbragte unge, eller hos unge, der lider af en psykisk sygdom. 3. Myte: Man må ikke stille krav til unge, der cutter Fakta Det er vigtigt, at den unge hjælpes til at opretholde en normal funktion i hverdagen, så den unge ikke isoleres yderligere. 4. Myte: Det er kun professionelle, der kan hjælpe unge, der cutter Fakta Unge stoler mest på mennesker, de kender og har tillid til. Som forældre har man mulighed for at støtte den unge i hverdagen. 5. Myte: Cutting bliver værre af, at man taler om det Fakta Dette er ikke rigtigt. Selvskade bunder i mistrivsel og ikke i, at man taler sammen om det. 6. Myte: Cutting er et selvmordsforsøg Fakta Cutting er en uhensigtsmæssig strategi til at mestre stærke og ubehagelige følelser – oftest uden intention om selvmord. Læs også Hvad er cutting? Var artiklen nyttig for dig? Ja Nej Selvskade - cutting Læs også Emne: Selvskade - cutting Hvad er cutting? Unge piger og drenge skærer ikke i sig selv for at få opmærksomhed. De fleste skjuler, at de cutter, fordi de skammer sig. Bliv klogere på cutting - og hvad man som forælder kan gøre for at hjælpe den unge til at få det bedre. Emne: Selvskade - cutting Jeg skærer i mig selv Det kan være svært at fortælle, at man cutter til sine forældre eller andre tæt på. Måske skammer du dig eller er nervøs for, om de bliver vrede? Det er vigtigt at tale med nogen om, at du cutter. Du kan eventuelt vise dem den her artikel. Så har I noget at snakke ud fra. Emne: Stress Hvordan kan du hjælpe, når en person tæt på dig bliver ramt af stress? Er du tæt på en person, der er ramt af stress? Så kan du måske nikke genkendende til, at det ikke bare er den stressramte, der går igennem en svær periode – det gør du også. Når man står på sidelinjen, er det nemt at blive frustreret eller usikker på, hvordan man bedst hjælper og samtidig passer på sig selv. Emne: Pårørende Pårørende til en person med bipolar lidelse Som pårørende til en person med bipolar lidelse kan det være svært at forstå og forholde sig til de ændringer, der sker med ens nærmeste i de forskellige faser af sygdommen. Angst, usikkerhed, sorg, irritabilitet og afmagt er almindelige reaktioner.
Emne: Selvskade - cutting Hvad er cutting? Unge piger og drenge skærer ikke i sig selv for at få opmærksomhed. De fleste skjuler, at de cutter, fordi de skammer sig. Bliv klogere på cutting - og hvad man som forælder kan gøre for at hjælpe den unge til at få det bedre.
Emne: Selvskade - cutting Jeg skærer i mig selv Det kan være svært at fortælle, at man cutter til sine forældre eller andre tæt på. Måske skammer du dig eller er nervøs for, om de bliver vrede? Det er vigtigt at tale med nogen om, at du cutter. Du kan eventuelt vise dem den her artikel. Så har I noget at snakke ud fra.
Emne: Stress Hvordan kan du hjælpe, når en person tæt på dig bliver ramt af stress? Er du tæt på en person, der er ramt af stress? Så kan du måske nikke genkendende til, at det ikke bare er den stressramte, der går igennem en svær periode – det gør du også. Når man står på sidelinjen, er det nemt at blive frustreret eller usikker på, hvordan man bedst hjælper og samtidig passer på sig selv.
Emne: Pårørende Pårørende til en person med bipolar lidelse Som pårørende til en person med bipolar lidelse kan det være svært at forstå og forholde sig til de ændringer, der sker med ens nærmeste i de forskellige faser af sygdommen. Angst, usikkerhed, sorg, irritabilitet og afmagt er almindelige reaktioner.