Emne: Stress

Jeg er ledig og ramt af stress

Det er en myte, at stress altid kommer af at have for travlt. Man kan godt have travlt uden at være stresset. Og man kan godt være ledig og ramt af stress.

Alt om psykologi
Illustration: Shutterstock

Når vi bliver ledige på arbejdsmarkedet, står vi over for en række udfordringer, der kan være med til både at udløse eller forstærke oplevelsen af stress. Derfor har der i de seneste år været et stigende fokus på det, man kan kalde ledighedsstress.

Der er meget usikkerhed forbundet med pludselig at stå uden job. Hvordan skal jeg klare mig økonomisk? Hvornår kommer jeg i job igen? Kan jeg overhovedet få et job? Som ledig kan det føles som om, du ikke har indflydelse på dit eget liv samtidig med, at der bliver stillet krav og forventninger, som du ikke føler, at du kan leve op til.

Vi kan godt håndtere stress kortvarigt. Men som ledig er det vigtigt at være opmærksom på, om du over længere tid bliver belastet af situationen og påvirket psykisk og fysisk.


Hvad er ledighedsstress?

Som ledig kan du have en følelse af manglende indflydelse på dit eget liv. Samtidig bliver der måske stillet krav til dig, som du ikke føler, at du kan leve op til:

  • Måske er det længe siden, du har skrevet en jobansøgning. Det kan også være, at du har svært ved at bruge video, sociale medier og netværk til at gøre dig attraktiv for en ny arbejdsgiver.
  • Du bliver af A-kasse og Jobcenter bedt om at ”sælge dig selv” hver dag og hele tiden at være opmærksom på muligheder, hvilket kan gøre det svært at slappe af og holde fri.
  • Hvis man er ramt på sin identitet og selvfølelse, kan det være svært at fremstille sig selv som kompetent i en jobansøgning. Eller præstere godt til en jobsamtale.
  • Opgaverne med at søge job kan let flyde sammen med fritiden, og du kan derfor have svært ved at finde den ro, som kroppen og sindet har brug for.

28 % af de ledige oplever et højt stressniveau. For folk i job er det knap 16 %

Den Nationale Sundhedsprofil 2013

Vi får stress, fordi vi savner at bidrage

Nogle oplever understress eller kedsomhedsstress, som kan opstå, når vi ikke har mulighed for at bruge vores faglige ressourcer og kompetencer på en god måde. Vi er alene om at holde gejsten oppe og savner fællesskabet med kollegerne og den daglige sparring.

Pludselig bliver en simpel ting, som vi før løste på fem minutter, til en uoverstigelig opgave, vi bliver ved at udsætte. Vi savner noget konkret og spændende at stå op til og føler os måske ikke særligt inspireret af arbejdet med jobsøgningen.

Identitet og egne forventninger kan være grobund for stress

Mange ledige har svært ved at forlige sig med en status som arbejdsløs. Du bliver måske nødt til at søge job, du ikke er kvalificeret til og får derfor mange jobafslag uden forklaring. Man kan sige, at du bliver ”ignoreret uden grund”. Følelsen af at blive ignoreret kan medføre, at du føler dig mindre værd og usikker på din egen identitet. Hvis du samtidig er ramt af stress, kan det forstærke en følelse af ikke at kunne genkende sig selv.

Netværkets forventninger

Når du er stresset, kan det være svært at være sammen med andre mennesker, og du trækker dig måske fra sociale situationer. Den adfærd kan forstærkes af ledigheden, hvor du ikke har den daglige kontakt til kollegaer. Måske begynder du at blive væk fra middage og fester, fordi du ikke orker at svare på spørgsmål om, hvad du laver eller hvordan det går med din jobsøgning.

Samfundets forventninger

Der er en retorik i medierne omkring ledige, som kan få dig til at føle, at samfundet ser på dig som doven, hvis du ikke har et job. Flere ledige beskriver følelsen af at være en byrde for samfundet. Du kan have følelsen af at skulle være på vagt, både direkte (på grund af forværring i økonomi) og indirekte (på grund af tab af social status). Den vagtsomhed kan forstærke eller aktivere kroppens eget alarmsystem i form af overaktivitet i den del af nervesystemet, der populært sagt kaldes vores kamp-flugt-system.

Hvad kan du selv gøre?

Hvis du oplever ledighedsstress, gælder de samme råd som ved generel stress. Der er dog et par ting, som du skal være særligt opmærksom på:

  • Kost og Motion

Vær ekstra opmærksom på kost og særligt motion i en ledighedsperiode. Måske er du vant til at cykle til og fra job. Når du bliver ledig, kan det betyde, at du ikke bevæger dig så meget, som du plejer. Den manglende fysiske aktivitet kan betyde et fald i energiniveau, som igen forstærkes af den nedsatte mentale energi, der typisk følger med stress.

  • Hvad gør dig glad?

Dit nervesystem er på overarbejde, når du er stresset. Du bruger meget energi i både krop og sind. Tænk over, hvad der giver dig energi og glæde i din hverdag. Måske er det at høre musik, tage et bad eller gå en lang tur i skoven eller gennem byen – eller noget helt andet. Du er selv den bedste til at finde ud af, hvad der er vigtigt for dig at have fokus på.

  • Din arbejdsdag

Arbejdet med jobsøgning og fritid kan let kan flyde sammen, når du er ledig. Det kan være godt at få struktureret din arbejdsdag, så der også bliver plads til at slappe af. Hvis du er medlem af en A-kasse, kan de måske hjælpe dig med at skabe struktur på din hverdag.

Hvis du er bekymret

Det er normalt at mærke både fysiske og psykiske tegn på stress. Hvis du har symptomer, som gør dig nervøs, er det vigtigt, at du tager dem alvorligt og søger hjælp hos din læge. Stress er ikke en diagnose, men følgevirkningerne af længerevarende stress kan være omfattende og tage lang tid at slippe af med.

Du kan også undersøge, om der i din kommune, i din A-kasse eller Jobcenter tilbydes stress-forløb. Det kan din læge også hjælpe dig med.

  • Var artiklen nyttig for dig?
  • Ja   Nej
Stress